Den politiske debat i Danmark har igennem det sidste årti gennemgået en diskursiv forandring i retning af øget nationalisme, hvormed grænserne for, hvad det er tilladt at sige er blevet rykket. Denne øgede fokus på nationalistiske argumenter og problemstillinger blandt de politiske partier har nogle implikationer, som det er nødvendigt at belyse. Spørgsmålet er, om den diskursive forandring medfører en ubevidst påvirkning af det enkelte individ. På baggrund af en granskning af den politiske debat i Danmark har jeg valgt, at fokusere på Dansk Folkeparti i paperets analyse. Hypotesen i dette paper er, at Dansk Folkepartis tekster påvirker læseren i nationalistisk retning. Hypotesen og den efterfølgende analyse baseres på tre centrale begreber: Den kritiske diskursanalyse, Peter Gundelachs identitetsbegreb og Michael Billigs definition af nationalisme. Med udgangspunkt i kritisk diskursanalyse, underkastes en række af Dansk Folkepartis tekster og annoncer en analyse som bygger på Twin Focus og den tredimensionelle model. Den kritisk diskursanalytiske metode forsøger, at afdække den rolle, den diskursive forandring spiller ved opretholdelsen og forandringen af magtrelationer. Ved at inddrage Gundelachs flydende identitetsbegreb får metoden et individorienteret aspekt, som er nødvendigt for at forstå den nationalisme, som findes i den vestlige verden. Denne nationalisme er ikke en "destruktiv" nationalisme som den, der normalt associeres med begrebet. Billig kalder den vestlige nationalisme for "banal nationalisme" - den er skjult under overfladen og tager form af en konstant, ubevidst bekræftelse af nationen. Resultater: Ud fra analysen er det påvist, at Dansk Folkeparti fører en nationalistisk diskurs i den politiske debat. Der er også belæg for at tro, at denne diskurs påvirker modtageren af det politiske budskab. Videre forskning, for eksempel i form af observationer som underkastes kritisk diskursanalyse, eller kvalitative interviews - en kombination af traditio...
