Der søges med udgangspunkt i Anthony Giddens' "Intimitetens forandring" samt Thomas Ziehes " Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser", at skabe en forståelse for kærlighedens betingelser i det senmoderne samfund. Ziehes teori om det senmoderne samfunds opståen og strukturelle betingelser, skaber grundlaget for forståelsen af de samfundsmæssige internaliseringer i individets sociale adfærd herunder kærlighedsmæssige relationer. Giddens' teori om de rent diskursive forandringer i opfattelsen af intimiteten, danner forbindelsesledet imellem det samfundsmæssige og det individuelle idet der søges en uddybning af internaliseringens forudsætninger og årsager. Diskussionen tager hermed afsæt i en nærmere redegørelse for de samfundsmæssige; videnskabelige, kapitalistiske og rationalistiske indlejringer i individets adfærd og omgang med kærligheden og opfattelse af samme. Det skal understreges at der ikke redegøres for de tidsmæssige, diskursive kærlighedsbetingelser igennem tiderne, men udelukkende koncentrerer opgaven sig om den senmoderne æra. Konklusion: Videnskaben og de systemmæssige rationaler; den formålsorienterede rationalitet, udvinding af ressourcer på egennyttig basis, egocentrismen etc. dissikerer menneskelige relationer og overlader det senmoderne individ i et følelsesmæssigt tomrum, som domineres af angst for dybere personlige relationer og en meningsløs søgen efter eget ego. Det senmoderne individ er underlagt psykosociale strukturer som et produkt af de samfundsmæssige rationaler, der kalder på de værste menneskelige egenskaber: Egoisme, kalkulerende adfærd i forholdet andre mennesker og en stiltiende koncentration om egne behov, med det formål at kunne...
